Fedtsugning

Gendanner kroppen de fjernede fedtceller? Nej, det gør kroppen ikke. Under fedtsugningen suges fedtceller med fedt. Fedtcellerne kan ikke dele sig til nye fedtceller, så man får ikke buler igen på de fedtsugede steder, hvis man holder vægten.
Hvad sker der med den overskydende hud? Hvis man er yngre og har en god og elastisk hud trækker huden sig fint sammen. Hvis man er lidt ældre og har en tynd, løs hud, eventuelt med strækmærker på maven, kan huden ikke trække sig tilstrækkelig godt sammen og man må så fjerne huden, evt. samtidigt med fedtsugningen.
Kan man fedtsuge overalt på kroppen? Man kan fedtsuge mange steder, de mest almin-delige er mave, ridebukseområder, inderlår og hof-ter, men også andre steder kan suges.
Er der ar efter operationen? Arrene er ganske små, ca. 1 cm, og forsvinder som regel helt eller næsten helt.
Hvor meget fedt kan der suges ved en operation? Hos yngre raske mennesker kan der suges ca. 3-4 liter fedt under en operation.
Kan der suges flere steder under en operation? Ja, der kan suges flere steder under samme opera-tion, men man må ikke suge over 3-4 liter fedt i alt.
Hvornår kan jeg gå på arbejde igen? Efter små fedtsugninger kan man gå på arbejde efter få dage. Efter større fedtsugninger varer det ca. 7-10 dage før man kan gå på arbejde igen.
Hvilke typer problem opereres ikke? Overvægtige mennesker, med overvægt mere end 10%, opereres ikke, da der kun må suges en be-grænset mængde fedt, og derfor ikke vil være noget synligt resultat efter en fedtsugning hos overvæg-tige personer.
Enhver operation kræver en forudgående konsul-tation hos en speciallæge i plastikkirurgi. Her drøftes operationen. Sandsynligt resultat diskuteres, evt. med før og efter fotos. Hvis der ikke er rimelig overensstemmelse mellem patientens ønske og det opnåelige resultat, tilrådes operation ikke.